Fra skolen kørte vi dirkete sydpå til McClear - et dejligt sted i bunden af søen, ved Monkey Bay. Det var her postflyveren engang for længe siden landede på vejen til Sydafrika.Turen gik via Dedza, og videre af en fantastisk nyåbnet vej, ned til søen, fra bjergene. Det er med voldsomme hårnålesving, men utrolig smukt.
Sådan ser en cikade ud
Da vi nærmede os Cape McClear, skulle vi finde Geecko Lodge, hvor vi havde reserveret værelser.Vi spurgte en ung mand der stod ved vejen om vej, og Danny tilbød at køre med os og vise vej."Og så forøvringt har jeg en båd og kan sejle jer en tur i morgen" var lige en bemærkning fra ham.Lennart fik senere lavet en aftale med ham.
Vi fandt vores lodge og blev installeret i vores værelse. Derefter bestilte vi aftensmad, som vi sad og spiste med udsigt ud over søen. Det var godt nok blevet mørkt, i mellemtiden, men ude på vandet var fiskerbådene begyndt at samles, alle med lys på , for at "blusse" sardiner. Maria blev længe oppe, for at tale med nogle unge danskere, der rejste rundt med lokale busser etc. Og ja så er det verden er lille - den ene unge mand havde gået i skole i Tølløse - på Sejergårdsskolen, og en ung pige der kom til lidt senere, er datter af en af Lennarts tidligere kolleger, der nu er ambassadørfrue i Nairobi. Samme pige havde da også gået i skole i Tølløse.
Et landsby hus lige ved siden af lodgen
Familien samlet til morgenmad
Lørdag morgen var vi tidlig oppe og fik morgenmad medens vi sad og betragtede livet ved søbredden. Kvinderne kom fra hytterne der lå ind mellem de mange lodges, med deres vasketøj, og opvasken fra aftenen før. Og så badede alle også i søen. Så der var et liv og en snakken. Børnene legede og svømmede i søen, kvindernes snakkede og sang. Ind imellem gik der også flere børn og fiskede med små net.
Maria handlede lige lidt mens vi ventede på båden
Danny kom næsten til tiden, medbringende råvarer til vores frokost, samt dykkerbriller og snorkler.Undervejs medens vi sejlede, stod Danny og ordnede den rist han havde med, samt rensede og skyllede fisken. Praktisk når vandet nu lige var der ved siden af.Derefter gik det mod en lille ø lidt ude i bugten. Da vi kom derud fik vi os anbragt et dejigt sted i skyggen. Danny gik igang med at lave bål til frokosten og kokkerede til os.Medens han havde gang i det, badede og dykkede vi mellem de smukkeste Malawi Ciklider. De var noget nærgående, kom og nappede os i benene, ikke at de bed hårdt, men ...
Frokosten var fin og bagefter badede vi igen indtil vi havde fået nok.Det er jo et herligt liv for de unge mennesker der sejler rundt med turister, de bader og dykker lige så meget som vi andre.
Otter Point
Reggae house
På vejen retur sejlede vi om på den anden side af øen, hvor der var mange afrikanske fiskeørne. Med sig havde Danny et par fisk han havde fanget. Han piftede så og ud fra træerne kom ørnen og snuppede fisken der blev kastet ud. Hvis I gør det billede med ørnen større kan man godt se at den fanger fisken. Fra ørne stedet sejlede vi videre til Otter Point, hvor det lykkedes at se en odder. Der var også et dejligt bade sted, hvor de andre var i vandet. Jeg undlod, for jeg kunne godt regne ud at jeg ville få problemer med at komme op i båden igen.Så alt i alt en skøn dag, hvor vi kom tilbage noget solbrændte - jo det kunne godt mærkes.
Fiskeørnen - dykker efter fisk der bliver smidt ud til den.
Søndag skulle vi så tilbage igen, men inden vi kørte gik vi en tur langs stranden og tilbage gennem landsbyen bagved. Her fik vi lige tilbud om at købe en lille dreng på to år. Vi takkede pænt nej - med den begrundelse at vi jo ikke var Madonna. Så Malawi fik taget pænt afsked med Maria, der nu er hjemme igen og godt igang med et nyt job, som postbud i et nyt privat firma.
Fisk der ligger til tørring
Drengen vi kunne have købt
